Ånden i den motiverende samtale

Den motiverende samtale er en anerkendende metode, der baserer motivationsarbejdet på personens perspektiv og ønsker og mål. I stedet for at forsøge at overtale personen til forandring, arbejdes med udgangspunkt i personens egen motivation og tanker om forandring. Personen sættes i centrum for forandringsprocessen og ses som en aktiv samarbejdspartner og beslutningstager, når mål og planer udformes. Den motiverende samtale passer derfor fint ind empowermenttilgangen inden for alkohol- og misbrugsområdet og i både rehabilitering og patientinddragelse, da den giver professionelle en række konkrete værktøjer til at involvere personen og basere forandringsarbejdet på personens indre motivation.

Ånden i den motiverende samtale er en samlebetegnelse for en række grundværdier i metoden, som dækker over den tilgang man har til motivationsarbejdet og hvordan man arbejder med personens motivation. Der er fire vigtige elementer i den motiverende samtales ånd, man taler om ”samarbejde”, ”accept”, ”omsorg” og ”frembring”, og relationen mellem disse elementer er illustreret i figuren nedenfor.

aanden_DMS

Samarbejde – skab et partnerskab med personen
Samarbejde indebærer, at den professionelle skaber en jævnbyrdig relation med personen. Det er ikke den professionelle, der alene skal udtænke løsninger eller trække bestemte planer ned over hovedet på personen, i stedet skal løsninger udvikles i fællesskab. Både den professionelle og personen har viden og erfaringer, der bør bringes i spil i samtalen. Det handler her om, at den professionelle sætter sig ind i personens perspektiv, giver rum til personens forventninger og inviterer personen med på banen i forhold til at finde brugbare løsninger og strategier.

Accept – udvis respekt for personens perspektiv og ansvar
Enhver forandringsproces er unik, og accept handler om, at den professionelle interesserer sig for personens tanker, følelser og værdier, og at den professionelle reelt respekterer de valg, personen træffer. Det der fra den professionelles perspektiv kan virke som en selvindlysende løsning, er måske ikke det der fra personens perspektiv er den bedste løsning. Det handler her i høj grad om udvise empati for personens unikke perspektiv og situation.

Omsorg – fokus på forbedring af personens livssituation
Omsorg handler inden for den motiverende samtale om at rette fokus på personens trivsel og forbedring af personens samlede livssituation. Som professionel arbejder man så at sige for personen. Opgaven er at hjælpe det andet menneske, der sidder foran den professionelle og ikke forsøge at påføre personen andres mål eller andres agenda og manipulere til en bestemt beslutning.

Frembring – få personen til at argumentere for forandringen
Alle forandringer kræver energi og engagement. Derfor er det vigtigt, at det er personens indre motivation, der bliver den drivende kraft i forandringsarbejdet. Personens indre motivation frembringes ved, at man får personen til selv at argumentere for forandringen og fortælle om sine egne grunde til at tingene skal ændres. Det skal være personen selv og ikke den professionelle, der skal argumentere for forandringen, og i den motiverende samtale arbejder man derfor med forskellige strategier, der kan medvirke til at frembringe konkrete forandringsudsagn fra personen. På den måde bliver det personen, der motiverer sig selv til forandring.

Den motiverende samtale er et opgør med en tankegang om, at det er den professionelles opgave at skabe motivation og via eksempelvis overtalelse eller pres, forsøge at motivere personen ved at installere motivation i personen. I stedet arbejder man i den motiverende samtale ud fra den grundlæggende tankegang, at personen faktisk allerede er motiveret, men endnu ikke har ændret adfærd fordi personen er ambivalent. Derfor behøver man ikke at installere motivation, men snarere at forstærke den motivation for forandring, der allerede er i personen.

Videoen nedenfor viser, hvorledes man i en samarbejdende tilgang med både accept og omsorg kan frembringe en persons indre motivation for forandring uden at installere eller forsøg på at overtale personen til forandring.