Kurser
Læring
Den motiverende samtale læres gennem undervisning og træning. Vores kurser tager udgangspunkt i medarbejdernes praksis og gennem træning knyttes værktøjer til konkrete hverdagssituationer, så læringen let overføres til egne samtaler.
Undervisere med erfaring der brænder for sagen
Vi brænder for den motiverende samtale og for at lære andre denne fantastiske metode. Vi har alle praksiserfaring med den motiverende samtale inden for områder som sundhed, alkohol- og misbrugsbehandling, rehabilitering og det sociale område og alle er godkendte undervisere og medlem af MINT (Motivational Interviewing Network og Trainers).
Skræddersyet til jeres behov og udvikling
Vi designer interne kursusforløb i organisationer i hele Danmark, der skræddersyes og tilpasses til jeres organisations behov og ressourcer. Derudover afholder vi åbne kurser året rundt i Jylland og på Sjælland.