Kriminalforsorg
Recidiv er i høj grad påvirkelig af medarbejderes kommunikative evner
Inden for kriminalforsorgen er der klar evidens for, at programmer der bygger på en konfronterende tilgang, ikke virker i forhold til at mindske recidiv. Derimod er der stærk evidens for, at programmer, der bygger på et empatisk relationsarbejde mellem den professionelle og den indsatte virker.
Den motiverende samtale har længe været en del af Kriminalforsorgens tilgang
I den danske kriminalforsorg har man siden midten af 1980’erne, hvor man indførte AUF (arbejde, undervisning, fritid) haft et stærkt fokus på en rehabiliterende tilgang. Fokus er på at hjælpe den indsatte til at ændre adfærd, og den indsatte ses i høj grad som en ressource med et potentiale til at ændre adfærd og som en ressource, der skal inddrages i forandringsarbejdet. Derfor har man mange steder i kriminalforsorgen valgt at implementere den motiverende samtale f.eks. i forbindelse med programmer som MOSAIK og brugen af RNR.
Den motiverende samtale giver konkrete værktøjer til at forbedre relationen
Med den motiverende samtale får de professionelle i kriminalforsorgen en anvendelig metode i forhold til at opbygge en god samarbejdende relation til den indsatte, der kan danne grundlaget for samtaler om forandring hvad enten det handler om kriminalitet, uddannelse eller reduktion af misbrug. Ofte støder de professionelle her på ambivalens hos den indsatte i forhold til at ændre adfærd, og her kan den motiverende samtale anvendes til at afklare den indsattes ambivalens. Derudover kan den motiverende samtale hjælpe professionelle i kriminalforsorgen til at håndtere indsatte med lav motivation, idet metoden ofte skaber mere samarbejdsvillighed og interesse hos den indsatte. Det kan lette arbejdsdagen for medarbejdere og forebygge udbrændthed, at man ikke skal bruge hele dagen på at bryde og bokse med de indsatte.
Forskning dokumenterer en positiv effekt
Den motiverende samtale anbefales blandt andet af USA’s kriminalforsorg som en evidensbaseret metode, og i Sverige er den motiverende samtale den mest udbredte metode til at forebygge tilbagefald til kriminalitet. Her har studier dokumenteret, at programmer der bygger på den motiverende samtale øger den indsattes motivation til forandring. Ligeledes anvendes den motiverende samtale indenfor forsorgsområdet i det evidensbaserede og anerkendte behandlingsprogram MultifunC, der har til formål at mindske tilbagefald til kriminalitet hos adfærdsvanskelige 14-18 årige.
Kilder:
Gregers Rosdahl: Den motiverende samtale i teori og praksis, Munksgaard 2013.
Farbring & Johnson: MI in the correctional system, i Arkowitz et al 2008
KOMPETENCEUDVIKLING
