Psykiatri
Ambivalens og modstand er velkendte fænomener inden for psykiatrien
Det er et velkendt fænomen, at personer med psykiske lidelser ikke selv mener, at de har problemer og behov for behandling. Ambivalens og modstand er velkendte fænomener ved behandlingen af en lang række psykiske problemstillinger såsom: Angst, depression, OCD, spiseforstyrrelser, skizofreni, dobbeltdiagnoser og PTSD. Inden for den traditionelle psykoterapeutiske forståelse (herunder psykoanalysen og psykodynamikken) forklares det, at en person på trods af åbenlyse problemer ikke ændrer adfærd med, at personen har modstand mod forandring, og at vedkommende befinder sig i en irrationel og patologisk tilstand af ambivalens. Ofte kan dette få den professionelle til at presse personen eller underkende personens oplevelser, hvilket som regel fører til endnu mere modstand hos personen og at relationen mellem den professionelle og personen forværres. Og forandring udebliver.
Den motiverende samtale forbedrer samarbejdet gennem empati
Ambivalens ses inden for den motiverende samtale som et naturligt skridt i forandringsprocessen, og modstand ses som en størrelse der i vid udstrækning skyldes interaktionen mellem den professionelle og personen. Den motiverende samtales fokus på relationen mellem den professionelle og personen er af stor betydning i forhold til arbejdet inden for mental sundhed, hvor den professionelles fokus på at oparbejde en empatisk relation til personen giver personen plads til at udforske og overveje veje ud af sin ambivalens. Personen med psykologiske problemer anerkendes dermed som et rationelt menneske, hvilket ofte er betingelsen for forandring. At blive mødt med accept og forståelse skaber langt mindre modstand end at blive mødt med en antagelse om, at ens følelser er irrationelle og patologiske. Det virker bedre at arbejde med sine patienter frem for at arbejde mod dem. Inden for behandlingen af mennesker med psykologiske problemer er det veldokumenteret, at det at blive mødt med en tilgang der bygger på principper om samarbejde, accept, omsorg og frembringelse af ens egne argumenter for forandring kan være medvirkende til at forbedre behandlingseffekten inden for psykiatrien.
Kilder:
Gregers Rosdahl: Den motiverende samtale i teori og praksis, Munksgaard 2013.
Arkowitz, Miller & Rollnick: MI in the Treatment of Psychological Problems 2nd edition, 2015
KOMPETENCEUDVIKLING
