Unge
Løftede pegefingre virker ofte ikke positivt med unge
Det kan være særligt udfordrende at arbejde med unge (13-19-årige) om forandringer. Det er i ungdomsårene at risikoadfærd som rygning, druk, misbrug og ubeskyttet sex topper. Særligt i arbejdet med unge kan man have tendens til at antage, at de ikke ændrer adfærd fordi de ikke forstår konsekvenserne eller er uansvarlige. Dette gør det nærliggende for den professionelle at give information eller konfrontere den unge med konsekvenserne af uansvarlig livsførelse. Og som de fleste professionelle ved, så virker dette sjældent med unge.
Centrale værdier i den motiverende samtale passer godt til unges udvikling
Inden for de seneste 10 år har flere studier vist, at den motiverende samtale kan anvendes inden for ungeområdet. Det skyldes formentlig at den udviklingsproces der sker i den unges liv og bevidsthed, hvor udviklingen af identitet og selvstændighed er centrale størrelser, harmonerer godt med den motiverende samtales stærke fokus på accept og autonomi. I arbejdet med at motivere unge til forandring kan særligt de personcentrerede redskaber anvendes til at hjælpe den unge med at reflektere over sig selv, sin adfærd og sine værdier. Den unge mødes af accept, hvor tanker og meninger tages alvorligt. Det giver den unge mulighed for at opnå større forståelse for sig selv og finde et eget standpunkt og en begyndende identitet.
Den motiverende samtale giver konkrete værktøjer til at håndtere og bedre samarbejdet
Unge oplever ofte tvang og forventningspres fra omgivelserne, hvilket generelt skaber modstand og argumenter for status quo. Med den motiverende samtale arbejder den professionelle derimod med udgangspunkt i respekt for den unges autonomi, selv i de samtaler hvor den unge er underlagt krav om mødepligt eller behandling. Modstand er et udbredt fænomen ved samtaler med unge om forandring på grund af tvang og pres. Her tilbyder den motiverende samtales syn på og håndtering af modstand nogle redskaber til at arbejde ikke-dømmende og ikke-konfronterende.
Forandringsarbejdet skal tilpasses den unges motivation og tempo
Den motiverende samtale sigter mod at skabe en samarbejdende relation, hvor forandringer tilpasses den unges parathed og ønsker. Små forandringer er skridt i den rigtige retning og den unge mødes ikke med ultimative krav om total afholdenhed når det eksempelvis gælder alkohol og stoffer. Denne mere realistiske tilgang, der bygger på skadesreduktion, har vist sig at virke godt med unge, der sjældent er villige til helt at opgive deres forbrug eller ændre adfærd fra den ene dag til den anden.
Kilder:
Gregers Rosdahl: Den motiverende samtale i teori og praksis, Munksgaard 2013.
Naar & Suarez: Motivational Interviewing with Adolescents and Young Adults, Guilford press 2010
KOMPETENCEUDVIKLING
