Kurser i Den Motiverende Samtale
Kurser i Den Motiverende Samtale giver praktikeren viden og værktøjer til at arbejde motiverende med mennesker, der ønsker at ændre adfærd eller livsstil. Kurserne har fokus på læring gennem en blanding af teori, praksis og videodemonstrationer. Alle kurser afholdes i mindre grupper og bygger på en høj grad af deltageraktivitet og praktiske øvelser med udgangspunkt i deltagernes arbejde.
Fælles for alle kurserne er det at sikre, at kurset er så meningsfuldt for deltageren som overhovedet muligt. Det sikres ved at læringen tager udgangspunkt i og retter sig mod deltagernes eget konkrete arbejde, således at læringen direkte kan implementeres og forankres i deltagernes hverdag efter kurset.
Vi afholder åbne kurser i Jylland og på Sjælland og designer interne kursesforløb i organisationer i hele Danmark. Interne forløb skræddersyes og tilpasses altid til organisationens behov og ressourcer.
Det siger deltagere på tidligere kurser:
“Jeg har fået inspiration og frem for alt løsningsredskaber – alt i alt et SUPER kursus.”
Lasse Träff, Misbrugskonsulent Gerlev Idrætshøjskole
“Behagelig, tålmodig og engageret underviser med super evne til at formidle!”
Trine Mørk, Sundhedskonsulent Healthgroup
“Godt, konstruktivt og inspirerende kursus med et relevant emne for de problemstillinger
jeg sidder med i dagligdagen. Meget udbytterigt kursus på alle måder – og god kursusleder.”
Janne Lundsgaard, Konsulent Lærernes a-kasse
“Relevant, konkret og brugbart. Undervisningen var afvekslende med både auditiv og visuel
tilgang – gruppe og plenumarbejde.”
Palle-Michael Pedersen, Souschef Specialinstitutionen Forchhammersvej
“Jeg har fået en meget dybere forståelse for de praktiske elementer i Den Motiverende
Samtale. Før kurset havde jeg godt nok læst en del teori, men jeg var gået i stå i forhold til at få teorien ud i praksis. Det har dette kursus hjulpet mig til og jeg har fået nogle konkrete redskaber og forslag til opsætning af samtalen.”
Janne Gotsæd-Petersen, Lyngby Taarbæk Kommunes diabetes team
“Spændende og indholdsrigt kursus med fokus på gode værktøjer og metoder, der egner
sig i forhold til min målgruppe.”
Mette Vestergaard, Socialrådgiver Ungpro